Når kemien passer

best_friends_15018778638Hvor ofte får man nye venner – som voksen?
Og hvad er sandsynligheden for, at man får otte nye af slagsen – på én gang?
Og her snakker jeg ikke om nye kolleger eller deltagere i netværk og mødregrupper.
Her snakker jeg om venner, der har valgt hinanden til ud fra en fælles lyst til at have det sjovt!

Da min familie og jeg flyttede ”på landet” i 2014, meldte jeg mig ind i borgerforeningens bestyrelse.
Jah, for storbymennesket kan det give indre billeder af bingospil i tidligere tiders røg og damp og julebasarer med hæklede nisser og grydelapper i gule og brune nuancer.
Indrømmet – vi havde faktisk bingo på programmet. Men det var cykelbingo, som udløste fine sponsorgaver og nybagte brødpræmier til næsten alle.
Efter et par år med – syntes vi selv – mange spændende arrangementer på programmet, valgte vi at lukke foreningen, da den lokale opbakning var ikke-eksisterende.

Den dag, vi holdt vores definitivt sidste bestyrelsesmøde, var stemningen omkring bordet under nul. Det var svært for os at udholde tanken om, at vi ikke længere skulle ses til møder, der altid endte med grin og morsomme påfund.
Personligt mærkede jeg en hård knude i maven og ærgrede mig over, at det nu allerede var slut. At vi ikke skulle ses mere. Det føltes lidt som at slå op med sin kæreste…

– Så må vi sgu mødes til grill og gin!
Vi kiggede alle på forslagets ophavsmand. Hvad? Grill og gin? Ka’ man drikke gin til maden? Og så kiggede vi rundt på hinanden, og pludselig løftedes den trykkede stemning. Snakken og idéerne fløj på kryds og tværs.
Jaaaa, og julefrokost og Bierfest og sammenskudsgilde og …..
Efter mødet havde vi lavet en ny, privat klub. Og det blev vedtaget, at vi skulle holde mindst fire fester om året. Mindst!

Vi er ti vidt forskellige mennesker mellem 37 og 58 fra vidt forskellige brancher og oprindelige landsdele.
Men når vi er sammen, er vi alle ”ens” – vi er alle med.
Vi taler sammen på kryds og tværs – ingen af os har foretrukne ”gåmakkere”.
Der bliver spist og drukket og danset og grinet, så kinderne går i krampe, og hænderne bliver mørkerøde af at klaske os selv på lårene.
Vi har en privat chatgruppe, hvor kådhed og platte vittigheder til tider får telefonen til at bimle og bamle i ét væk – selv i arbejdstiden. Andre gange kan chatten være helt stille i en måned.

Vi har lige været sammen på weekend i Bremen.
Ham, jeg sad ved siden af i bilen, sagde til mig, at han følte sig utroligt privilegeret over at være en del af denne gruppe fantastiske mennesker.
Han forsøgte at vise mig med hænderne, hvordan hans billede af vores fælles kemi ser ud.
Det billede har jeg desværre ikke evner til at gengive.
Men jeg ved, at i det sekund, vi mødes, siger det KAPOW!!! og vores fælles energi og glæde ved at være sammen fylder luften, og gruppen bliver nærmest symbiotisk.
Det er en fantastisk følelse af sammenhold og – ja, det tør jeg godt sige – kærlighed.

Har du fået nye venner som voksen?
Hvordan mødtes I?
Hvad laver I, når I er sammen?

Site Footer

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial